Brugt racercykel: tjekliste før du køber

Bagskifter og kassette på en racercykel

En brugt racercykel kan være det bedste køb, du gør som cyklist. Du får mere cykel for pengene, og værdien falder langsommere end på en ny. Men du køber også en anden persons slid, styrt og vedligeholdelse. Med denne tjekliste ved du, hvad du skal kigge efter, hvad du skal spørge om, og hvornår du skal gå din vej.

Før du tager ud og kigger

Find den rigtige størrelse

Størrelsen er det eneste, du ikke kan lave om på. Et godt tilbud på en cykel, der er for stor eller for lille, er ikke et godt tilbud. Find ud af, hvilken stelstørrelse du skal bruge, før du begynder at lede. Producenterne har størrelsesskemaer ud fra højde og skridtlængde, og størrelserne varierer fra mærke til mærke. Er du mellem to størrelser, så prøv begge, hvis du kan.

Sæt et realistisk budget

Regn med, at der kommer udgifter oven i prisen. Næsten alle brugte cykler har brug for nye dæk, en ny kæde eller et eftersyn. Læg et beløb til side til det, så du ikke står med en cykel, du ikke har råd til at gøre køreklar.

Stil spørgsmål, før du kører

Skriv til sælger og spørg om det vigtigste på forhånd. Hvor gammel er cyklen? Hvor meget har den kørt? Har den været væltet eller i et styrt? Hvornår er kæde, kassette og dæk skiftet? Findes den oprindelige kvittering? Svarene siger noget om cyklen, og de siger også noget om sælgeren.

Tjeklisten: sådan gennemgår du cyklen

1. Stellet

Stellet er cyklens vigtigste og dyreste del. Gennemgå det i dagslys, og tør det af, hvis det er beskidt. Kig efter revner, buler og dybe ridser, især omkring styrfittingen, krankboksen og der, hvor rørene mødes. På carbonstel skal du være ekstra grundig. En revne i lakken kan være kosmetisk, men den kan også dække over en skade i selve stellet. Er du i tvivl, så lad en cykelsmed se på det, før du køber.

2. Forgaflen

Løft forenden, og drej styret fra side til side. Det skal gå let og uden hak. Træk forbremsen, og vug cyklen frem og tilbage. Mærker du slør eller et lille klik, er styrfittingen løs eller slidt. Kig forgaflen efter for revner på samme måde som stellet.

3. Kæde, kassette og klinger

Drivlinjen er den del, der slides mest. En slidt kæde er billig at skifte, men er den kørt for længe, har den slidt kassetten og klingerne med sig. Kig på tænderne. De skal være symmetriske. Ligner de hajfinner, der hælder til den ene side, er de slidte. En cykelsmed kan måle kæden på få sekunder med en kædemåler.

4. Gear

Skift gennem alle gear, både for og bag. Skiftene skal være præcise og uden tøven. Lidt upræcise gear kan ofte justeres, men bøjede gearskiftere og slidte kabler koster. Har cyklen elektroniske gear, så tjek, at batteriet holder strøm, og at laderen følger med.

5. Bremser

Træk i begge bremser. Grebene må ikke kunne trækkes helt ind til styret. På fælgbremser skal du kigge på bremseklodserne og på fælgens bremseflade, som bliver hul med tiden. På skivebremser skal du se efter slidte klodser, skæve skiver og olie omkring kaliberen. Bremser er sikkerhed, så her skal du ikke gå på kompromis.

6. Hjul og dæk

Løft cyklen, og lad hjulene dreje. De skal løbe lige og lydløst og blive ved med at dreje længe. Slår hjulet fra side til side, skal det rettes op. Tag fat i hjulet, og prøv at vippe det sidelæns. Er der slør, er lejerne slidte. Dæk med revner i siden eller en flad slidbane skal skiftes, og det er en udgift, du kan bruge i forhandlingen.

7. Krank og pedaler

Tag fat i begge pedalarme, og prøv at vippe dem sidelæns. Der må ikke være slør. Drej kranken baglæns, og lyt. En knasende eller ru fornemmelse betyder, at kranklejet er på vej ud.

Tag en prøvetur

Køb aldrig en racercykel uden at have kørt på den. Ti minutter er nok. Kør i både lave og høje gear, rejs dig i pedalerne, og brems hårdt et par gange. Lyt efter kliklyde og knirken. Slip styret kort på et sikkert stykke og mærk, om cyklen kører lige. Trækker den til den ene side, kan stellet eller forgaflen være skæv.

Mærk også efter, om du sidder godt. Sadel og frempind kan skiftes og justeres, men føles cyklen helt forkert, er det nok størrelsen, der ikke passer.

Tjek, at cyklen ikke er stjålet

Alle cykler solgt i Danmark har et stelnummer, som typisk er stanset ind under krankboksen. Bed om at se det, og sammenlign med kvitteringen, hvis den findes. Er nummeret slebet væk eller ulæseligt, skal du lade cyklen stå. På politi.dk kan du læse om, hvordan du undersøger, om en cykel er efterlyst. Køber du en stjålen cykel, risikerer du at miste både cykel og penge.

Få altid en skriftlig kvittering med dato, pris, stelnummer og navn på både køber og sælger. Mødes hos sælger frem for på en parkeringsplads, hvis det er muligt.

Privat sælger eller butik?

Hos en privat sælger er prisen som regel lavest, men du køber cyklen, som den er. Hos en forhandler betaler du mere, men du har reklamationsret, og cyklen er normalt gennemgået. Er det din første racercykel, kan de ekstra penge være givet godt ud. Har du selv forstand på cykler, eller kender du en, der har, er privatmarkedet stedet at finde de bedste køb.

Hvornår skal du gå din vej?

  • Stelnummeret mangler eller er slebet væk.
  • Der er revner i stel eller forgaffel.
  • Sælger vil ikke lade dig prøve cyklen.
  • Historien hænger ikke sammen, eller sælger har travlt med at få handlen lukket.
  • Prisen er alt for god til at være sand.

Når cyklen er din

Start med et eftersyn, nye dæk og en ren kæde. Så ved du, hvad du kører på. Og så skal den luftes. Find en rute i vores guide til cykelruter på Sjælland, læg et kagestop ind på halvvejen, og se alle cykelvenlige bagere og caféer på BagerStop. Vil du have styr på tur og form fra første dag, kan du læse om at vælge cykelcomputer med GPS.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Scroll to Top